"Spark joy!"

Hvis du ligesom jeg har set "Tidying up with Marie Kondo" på netflix, så ved du godt, hvad de ord betyder. Jeg har set det nærmest uafbrudt i en uge. Altså, hele svineriet... To gange. Og nogle afsnit tre gange. Og det siger jeg med stolthed.


Let:

Jeg satte det egentlig bare igang for at have noget i baggrunden. Du ved, mens jeg forsøgte ikke at tænke på de ting, der gør ondt. Men det viste sig at være enormt inspirerende. Så i går begyndte jeg med step one: Clothing. Jeg gik mit skab igennem og smed det ud, jeg ikke længere kan passe, som der var i stykker, eller som jeg bare aldrig bruger. Med andre ord røg de ting, der ikke gjorde mig glad. Jeg kunne kigge på et stykke tøj, jeg har haft liggende i mit skab i evigheder, og med ro i sjælen sige "Tak, men du bringer mig ikke glæde mere." Eller som Kondo ville sige: "This item does not spark joy." Ud med det.

Der var visse stykker tøj, der var sværere end andre at skille sig af med. Jeg havde fx en personlig kamp med min gamle julekjole. Jeg kunne huske, hvor fin jeg følte mig i den. Og jeg kunne huske, hvordan jeg et år, nogle måneder inden jul prøvede den på og opdagede, at den ikke passede mere. Skammen og sorgen over, at være blevet for stor til kjolen... Det var det mest tydelige tegn på, at jeg ikke var samme størrelse, som jeg havde været de forgangne år. Men i går, da jeg kiggede på kjolen, sendte jeg den kærlighed og takkede den for, at jeg engang havde følt mig fin i den. Og så sagde jeg farvel. For som jeg skrev på min instagram: Dét jeg egentlig sagde farvel til, var at blive ked af det over ikke at kunne passe kjolen mere. Og det var helt fint for mig at tage afsked med. Jeg er okay i alle størrelser.

Så nu har jeg et skab fyldt med glæde. Det er sjovt at se, hvordan mit klædeskab er gået fra sort, oversize tøj, jeg kunne gemme mig i, til farver og print. Det varmer min sjæl at se den udvikling hos mig selv. Jeg gør mig stolt.


Øvede:

Jeg kom til at tænke på, hvordan det her med at fylde dit liv med dét, der gør dig glad, også kan overføres til mennesker. Jeg er med på, at der er nogle mennesker, vi ikke kan skære fra i vores liv. Den højtråbende, upassende, racistiske onkel, som vi alle sammen har i større eller mindre grad i vores familie, ham kan vi nok desværre ikke undgå at se engang i mellem.

Men der er de mennesker, der ikke er familie. Den selvvalgte familie. De mennesker, der er i dit liv, som du altid skal tage dig mod til at ses med. Dem, som du ofte finder dig selv lave undskyldninger for ikke at ses med. Dem, man ikke ønsker at støde på, når man er ude. Og hvis man gør, så hører man sig selv sige "NU må vi også snart finde et tidspunkt at drikke den kaffe!" - velvidende at det aldrig bliver til noget (især fordi jeg personligt ikke kan lide kaffe... Du forstår.) Jeg gider ikke bruge mere energi på de mennesker. For det er jo dét, du gør. Du bruger mere energi, end du får. Du giver mere, end du modtager. This person does not spark joy. Ud med den


Det er naturligvis ikke altid så simpelt. Men teorien bag er ret enkel. Brug din tid på det, der gør dig glad. Og dét, der ikke gør dig glad... Undgå det, hvis du kan.

36 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle