Say hallo to my little friend

CW: Depression


Hvis du følger mig på instagram, så er der en god sandsynlighed for, at du har gættet dig frem til, at jeg har en depression. Det er blevet mørkere, og mange bliver derfor ramt af det, der hedder seasonal depression, hvilket vi i Danmark ynder at kalde vinterdepression. Så jeg ved, at jeg ikke er alene om at være "lidt tungsindsig" i øjeblikket, og jeg tænkte derfor, at vi alle sammen kunne trænge til et lille kursus i depression.

Hvad er det for noget? Hvorfor får man det? Hvordan kommer det til udtryk? Og hvad gør man, hvis man kender én, der er deprimeret?

For mange er det et lidt flyvsk begreb, og har man ikke selv siddet i det, så kan det være svært at forstå. Og det er helt okay. I'm here to help.


Hvorfor får man depression?

Det er et interessant spørgsmål, som man stadig forsker i, så vidt jeg kan forstå på det hele. Man ved ikke præcis, hvorfor, men der er fire faktorer, der har en tendens til at spille en rolle:

1. Genetik. Det viser sig, at man er mere tilbøjelig til at udvikle en depression, hvis det løber i familien.

2. Stress. Et generelt stresset tilværelse, eller en stresset periode i livet (skilsmisse, dødsfald), kan sætte gang i en depression.

3. Biokemiske reaktioner. Det viser sig, at kemikalierne i hjernen hos en person med depression fungerer anderledes end de gør hos en person uden.

4. Hormonel ubalance. Forandringer i den hormonelle balance kan sætte gang i en depression hos nogle mennesker. Især i overgangsalderen eller under graviditet. Dette er også grunden til, at p-piller har en effekt på psyken hos nogle.


Hvilken effekt har depression på hjernen?

Der er tre dele af hjernen, som tilsyneladende spiller en rolle, når det kommer til depression. Hippocampus, amygdala (mandelkernen), og pandelappen (den forreste del af hjernens frontallap).

Hippocampus sidder tæt på midten af hjernen. Hippocampus spiller en rolle i menneskets orienteringsevne og hukommelse. Samtidigt regulerer hippocampus produktionen af et hormon, der hedder kortisol. Kroppen skal bruge kortisol, når den er under fysisk eller psykisk stress, derunder også under en depression. Problemet kan opstå, når der bliver frigivet for meget kortisol.

I en sund hjerne bliver der produceret neuroner (hjerneceller) gennem hele det voksne liv i en del af hippocampus. Grundet lang tids forhøjet kortisolniveau, kan der hos mennesker med depression ske en nedgang i produktionen af nye neuroner, og det kan gøre, at neuronerne i hippocampus skrumper. Hvilket kan føre til problemer med hukommelsen.


Pandelappen sidder som nævnt i den forreste del af hjernen. Den er ansvarlig for vores følelser, evnen til at tage beslutninger og at danne nye minder. Når kroppen producerer for meget kortisol, skrumper pandelappen også.


Amygdalaen (eller mandelkernen) er den del af hjernen, der faciliterer vores følelsesmæssige reaktioner. Blandt andet vores frygt og vores forsvarsreaktioner, men naturligvis også gode følelser, såsom nydelse. Hos mennesker med depression bliver mandelkernen forstørret og bliver derfor mere aktiv, igen grundet den forhøjede mængde kortisol.

En forstørret og hyperaktiv mandelkerne, sammen med unormal aktivitet i andre dele af hjernen, kan resulterer i søvnforstyrrelser og nye aktivitetsmønstre. Det kan også betyde, at kroppen frigiver et irregulært niveau af andre hormoner og kemikalier i kroppen, hvilket kan føre til yderligere komplikationer.


Mange forskere mener derfor, at det er kortisolniveauet i kroppen, der har den største effekt i forbindelse med depression.

Normalt er kortisolniveauet højst om morgenen og bliver mindre om natten. Hos mennesker med depression er det dog altid forhøjet, selv om natten.


Hvordan ser depressionen ud? To sider af samme sag...

For mig - og for så mange andre - har en depression to sider. Den ene side, er den du ser. Og den anden, er den jeg ser.


På den ene side, virker jeg glad. Jeg virker som om, jeg har en plan og et mål, og som om at tingene går fint. Du skal bare ikke grave særlig meget i overfladen, før sandheden kommer frem. Ikke hos mig i hvert fald. Jeg har brugt årevis af mit liv på at lade som om, jeg var okay, når jeg ikke var, og jeg øver mig fortsat på at lade være med det. Så jeg lader dig gerne se, at det sejler, hvis det er for stor en opgave at skjule det.

Men for mange andre er det godt skjult, og det vil højst sandsynligt komme som en overraskelse for tilskueren, når sandheden kommer frem.


For mange andre lykkedes det, at komme igennem en dag og virke upåvirket. Og når de så kommer hjem, dukker den anden side af depressionen frem. Hvis de har plads til dét. Har de børn, der skal hentes, og som skal have hjælp til lektier, noget at spise og godnathistorier, jamen så må den anden side vente.


Den anden side af depressionen - den jeg ser... Det er den, der kommer frem, når jeg bare eksisterer. Når jeg bare er alene og prøver at komme igennem tilværelsen én dag af gangen.


Den har fedtet hår og bruger ikke makeup. Den har store sweatre og sweatpants på - eller også eksisterer den uden bukser overhovedet. Den vågner om morgenen, og sidder på sengekanten i 40 minutter, fordi det at tage tøj på er en uoverkommelig opgave. Alt, som du normalt bare gør, er store gøremål, for én, der er deprimeret.


Den spiser ikke. Den er ikke sulten. Ja, du hørte rigtigt. Kvinden med spiseforstyrrelsen Tvangsoverspisning, der basically går ud på at spise sig alt for mæt, spiser ikke, når hun er deprimeret. Det er kun sket et par gange i mit liv, at jeg har haft det så dårligt. Og derfor ved jeg, at når jeg mister min appetit, så skal jeg virkelig til at reagere.


Depressionen mumler. Den smiler, men det er mest af alt bare muskeltræning. Den græder. Meget. Men ikke altid af en specifik årsag.

Den sover meget. Eller næsten ikke. Og så husker den dårligt.

Den har tanker om ikke at være god nok. Ikke at være elsket. Og om ikke at kunne komme igennem depressionen. Hvis du har set Harry Potter, og du ved, hvad en dementor gør - så er det dét. Hvilket også var J.K. Rowlings mening. "Jeg havde det som om, jeg aldrig ville blive glad igen. Som om alt godt i verden var væk." Join the club. Velkommen til.


Mange tror fejlagtigt, at det at have en depression handler om, at man ikke er glad. Det er i sig selv rigtigt nok, men det stopper ikke dér. Den infiltrerer dine tanker, og får dig til at tro, du ikke er værd at forstå eller værd at elske. Den giver dig dårlig samvittighed over at have det sådan. Skam. Og i værste tilfælde en følelse af ligegyldighed.

Om du får mad i dag eller ej? Ligegyldigt. Om du ser det nyeste afsnit af din yndlingsserie, som du normalt elsker? Ligegyldigt. Om du lever eller dør? Det er ligegyldigt. Alt sammen.

Du begynder at isolere dig selv. Du går i hi. Fordi du for det første er træt og socialt mæt det meste af tiden. Men også fordi du ikke føler, du er værd at være sammen med. Og fordi at skulle ud i verden ville kræve, at du finder den første side af depressionen frem igen. Og den er udmattende at tage i hånden.


Hvordan kommer man af med sin depression?

Åh, søde ven. Hvis jeg bare vidste det. Jeg har selv kæmpet med det her i årevis, og har først nu taget mig mod til at komme til lægen. Men jeg kan fortælle dig, hvad jeg ved med sikkerhed: Det kan godt lade sig gøre.

Jeg kan forstå på det hele, at den mest benyttede metode er en kombination af psykofarmika (medicin) og kognitiv terapi (psykologsamtaler).


Når man kommer til lægen første gang, vil lægen højst sandsynligt stille nogle spørgsmål om, hvordan man har det. Hvad er det, der gør, at man tror, man har en depression?


Hvis lægen fornemmer, at der er grund til at handle, vil den nok sende dig hen for at få taget blodprøver og (i mit tilfælde) en EKG - en hjertescanning. Den gør ikke ondt. De sætter nogle plastiklapper rundt omkring på din krop og måler så hjertets rytme i et par minutter, mens du ligger og slapper af.

Det gør de for at undersøge, om der kan være noget andet, fysisk galt, og for at se, om det vil være skadeligt at give psykofarmika, hvis man ønsker det.


Og så skal man svare på en helt standard test om, hvordan man har haft det de seneste to uger. Min blev printet direkte fra nettet, og så sådan ud: Depressionstest

Når man så kommer op til lægen igen, snakker man om testresultatet, om svarene på prøverne og om en fremtidig handleplan.


Hvad kan jeg gøre som pårørende?

Det kan være svært at vide, hvad man stiller op, hvis man er pårørende til en deprimeret. Hvad skal man gøre? Og hvad skal man ikke gøre? Det er som om, at alt hvad man siger er forkert, selvom det kommer fra et kærligt og bekymret sted.

Det jeg har hørt allermest, når jeg har fortalt folk om depressionen er: "Men du virker ellers så glad?" - og "Tror du ikke bare, du har haft lidt meget at se til for tiden?". Så det er nærliggende for mig at sige, at mit helt overordnede råd til pårørende er, at tage det alvorligt, når nogen fortæller dig, at de har en depression.

Det har med stor sandsynlighed taget dem lang tid at nå til den erkendelse. For mig personligt er det i hvert fald blevet almindeligt, at jeg bare har det dårligt, ikke har overskud, bliver udmattet, osv. Og at se i øjnene, at jeg skal gøre noget ved det, og at jeg har brug for hjælp til dét, har været svært. Især fordi jeg hader læger, men det er en helt anden snak.


Lad være med at sige: "Ta' dig sammen", "Op på hesten igen", eller "Du skal bare..." Intet er så ligetil, når man er deprimeret. Og hvis det er svært at forstå rent psykisk, så genlæs den øverste del af dette indlæg... Der sker noget rent fysisk i hjernen på os.

"It's all in your head." - du har ret. Men ikke på den måde, du tror.


Her er en samling links om, hvad man skal og ikke skal gøre, hvis nogen er deprimeret. De er ret enige, men stiller det alligevel op på forskellige måder, så here you go!


Jeg har ikke mere energi til at skrive om det her nu, så du må selv gøre noget af arbejdet og google, hvis du har flere spørgsmål.

*depressed mic drop*


*Tilføjer lige et glam billede af mig selv. Ikke fordi jeg har det sådan, men fordi jeg tror det er vigtigt, at man husker sig selv på, at man er andet og mere end dét, der rumsterer i hovedet lige nu.





Jeg har i dette indlæg samlet information fra:

The effects of depression on the brain

Forskellige dele fra denne side; Clinically significant depression overview


36 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle