New year, same me...

Jeg ville gerne have skrevet et indlæg omkring jul, hvor jeg gav dig (og mig selv) lov til bare at være. For uanset hvor dejlig julen kan være, så er julen for mange af os også en tid, hvor man hurtigt kan føle sig klemt mellem to familier. Man kan føle sig forkert. Man kan kigge på sin familie og tænke "hvordan passer jeg overhovedet ind her?". Alt imens den dårlige samvittighed i den grad får frit løb. Har jeg nu brugt penge nok på gaven? Har jeg brugt for mange penge på gaver i år? Har jeg spist for meget? Eller fyldt for meget i lokalet? Eller fyldt for lidt? Har jeg sagt fra på en ordentlig måde? Burde jeg være bedre til at sige fra? Får jeg besøgt alle? Kan man være to steder på én gang?

Det er da egentlig ikke så underligt, at vi ser frem til nytår, hvor alt føles som en frisk start, og hvor vi endelig igen får muligheden for at blive lige præcis den, vi altid har drømt om at være.

Og når der så er gået et par måneders tid opdager vi, at vi stadig er den samme. At vi ikke har tabt os - eller at vi har taget det på igen. Og nu sidder vi tilbage med en følelse af nederlag. I stedet for at være glad for, hvad vi har, og hvad vi er, og stå ved os selv. Jeg har ikke nogle nytårsforsæt, der handler om vægttabt eller motion. Jeg ved godt, at jeg ikke vågner op den 1. januar, og har en ustyrlig lyst til at løbe en tur. Sådan er jeg bare ikke. Så for mig handler det om at sætte mål, jeg har lyst til at opnå. Og mål, hvor jeg kan mærke en ild indeni, når jeg tænker på dem.

I 2019 vil jeg gerne:

  • Udgive podcasts. Helst en gang om ugen, efter første udgivelse.

  • Skrive blog. Helst en gang om ugen.

  • Blive bachelor og dermed færdig med min uddannelse (et år for sent, nåja...).

  • Minimere min gæld og blive mere sikker økonomisk.

  • Gøre flere nørdede ting, der gør mig glad.

  • Rejse.

Læg mærke til, hvordan målene fx ikke lyder "at blive gældfri", eller at skrive blog hver dag. Vi har brug for realistiske mål, som vi ikke kan slå os selv oveni hovedet med senere... Ofte er det vores egne forventninger, der er skyld i vores følelse af ikke at være tilstrækkelige. Hvis du forventer, at du kan gå fra at være en sofa-kartoffel, der elsker chips til at løbe hver anden dag og kun spise salat til frokost, så kommer du til at skuffe dig selv. Og hvis vi først bliver skuffede, har vi en tilbøjelighed til at sige "så kan det hele også bare være ligemeget". Men livet er ikke alt eller intet. Det er ikke 100% eller 0%. Nogengange er det 30. Okay, så du kom ikke ud at løbe i dag. Men du var udenfor din dør, da du handlede, selvom du virkelig ikke havde lyst! Det var flot! Medalje til dig!


Lad 2019 være året, hvor du er nok.



22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle