My sacred heart misleading me

Så vidt jeg ved, skete der ikke helt vilde ting i verden i dag. Måske for din nabo, eller din bedste vens kusine. Måske. Men i det store hele, og helt generelt har i dag bare været en fredag i november.

Ikke for mig. For mig var det en stor dag i dag. For i dag besøgte jeg Sacré Coeur.

Før det giver mening for dig, hvorfor det skulle være noget særligt, er du nødt til at vide nogle ting.

For det første er du nødt til at vide, at Tina Dickow har skrevet en sang, der hedder Sacré Coeur. Hernæst er du nødt til at vide, at jeg er (og meget længe har været) stor fan af Tina Dickow og hendes musik.


Og så skal du kende en af mine personlige historier:

I 2013 kom jeg i kontakt med en fyr. Jeg faldt hurtigt for ham og omvendt, og vi var sammen i næsten to år. I de to mistede jeg kontakt til de mennesker, der betyder mest for mig. Han kunne ikke lide, når jeg ikke var hjemme. Så jeg tog aldrig ud.

Jeg så de film, han ville se. Jeg hørte den musik, han ville høre. Jeg gjorde det, han ville, og levede på hans præmisser. I min kontakt til ham, mistede jeg kontakt til mig selv, og hvem jeg var. Hvad jeg kunne lide. Hvad, der betød noget for mig og mit liv. Mit liv var hans liv. Og hans liv var stilhed og stilstand.

Jeg husker tilbage på den tid og står uforstående tilbage med en klump i halsen og en knugende fornemmelse i maven. Jeg husker, hvor dårligt jeg havde det. Men at der ikke var plads til min dårligdom, fordi hans fyldte det hele. Jeg husker alle de kræfter, jeg brugte, for at holde os begge oppe, mens vi sank og druknede som sten i vandet.

Og så husker jeg den aften. Oktober 2015.

Af en eller anden grund havde jeg denne aften valgt at lade ham lave sin ting, mens jeg lavede det, jeg havde lyst til. Det må næsten have været første gang, det var sket i de to år, vi snart havde været sammen. Han spillede computer. Jeg sad med min computer på skødet. Jeg besluttede mig for at høre musik. Min musik. Som jeg ikke rigtigt havde hørt, mens han havde været tilstede. Nogensinde.

Jeg satte Tina Dickow på. Sacré Coeurs første toner spillede. En sang, jeg altid havde elsket for sin melankoli og dobbelthed. Jeg havde altid lyttet til teksten med en vished om, at den stakkels kvinde, der fortalte historien, ville ende med at løbe fra det hele. Kærlighed er ikke noget, man gør med et halvt hjerte.

Tina sang de første ord, og jeg sad som forstenet og bare lyttede. For første gang følte jeg, at jeg ikke kun hørte og elskede musikken, nej, jeg levede den. Da omkvædet ramte, blev jeg væltet omkuld.

I could go home to my love and live the life I've always wanted... Or I could go on - running off into the night, lonely and haunted. And the strange thing is; I don't know which I'd prefer as I sit here and watch the sun set on Sacré Coeur.

Dagen efter flyttede jeg fra ham.

Jeg husker det, som en sten, der faldt fra mit hjerte. Som en vægt, der faldt af mine skuldre. Som en følelse af frihed, der aldrig ville stoppe. Jeg husker, hvordan jeg gik fra at være ødelagt og ked af det, til næsten ikke at kunne holde op med at smile. Det var so overdue.


Man kan spørge sig selv, hvorfor det overhovedet kom så vidt. Det er svært at forklare. Hvorfor bliver en kvinde hos den mand, der slår hende? Hvorfor laver hun undskyldninger for ham, eller lyver for hans skyld?

For mig var det med garanti min usikkerhed. Her stod en mand, der ikke kunne undvære mig. Der ville gå i stykker, hvis jeg ikke var der, bildte jeg mig ind. Han ville i hvert fald aldrig nogensinde gå fra mig. Efter et helt liv med mænd, der forsvandt efter et par måneder, var det her en ukendt sikkerhed. Men det var en skæv og ulige sikkerhed. Fordi det eneste, han tilbød mig, var netop dét løfte: At være der. Mens det, der blev krævet af mig, var langt større og værre. Jeg skulle lægge mig selv og mit liv til side, for at være en del af aftalen. Og det gjorde jeg så. Alt for længe.


Man bliver klogere. Og nogengange kræver det lidt hjælp, før man indser, at man er klar til at flygte ud i natten, ensom og hjemsøgt.

For mig er Sacré Coeur indbegrebet af at stå op for mig selv, og at gøre mig fri.

I dag var en stor dag.


49 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle