Kære tynde kvinde...

I dag så jeg et opslag på en side, jeg følger på facebook. Siden består af modige kvinder, der laver opslag med deres skam, om deres fejl, med billeder af deres deller, og med fornyet kærlighed til deres kroppe. Det er en fantastisk side at være en del af. Det er sådan en gruppe mennesker, der bare er dedikeret til "du er god nok, som du er". Og normalt, når jeg scroller på siden, bliver jeg glad og tror på, at flere i fremtiden vil elske deres kroppe, uanset hvordan de ser ud.

Men så var der lige det opslag....

Det gjorde mig vred. Jeg forstår godt, hvis hun oplever, at folk taler grimt om hende, at hun har brug for at sige fra overfor det. Dén er jeg helt med på. Vi skal tale pænt til og om hinanden.

Når det så er sagt, så bliver jeg enormt træt, når hun skriver om, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt. Sundhed handler vel ikke kun om at træne og at spise sundt. Sundhed handler vel i højere grad om, at man har det godt, med det man gør. At man er mentalt "sund" er for mig personligt langt vigtigere. Og jeg fornemmer en vis "jeg har ret"-attitude fra kvinden til højre. Hernæst lægger hun billeder op, hvor hun stolt fortæller om, at hun godt ved, hun er sundere nu, hvor hun vejer 53 kg. TREOGHALVTREDS KILO! I en gruppe med mennesker, der kæmper for at elske deres tykke kroppe. Det provokerede mig helt vildt. Men hvem ved, måske har den kære kvinde kæmpet lige så meget med hendes selvbillede, som vi andre har.

Hun slutter af med at skrive om, at ingen er forkerte, MEN man skal tænke på sundhed og velvære. Som hun lige har defineret for os andre. Hendes definition af sundhed er den eneste rigtige. Og det er jeg bare ikke enig i. Simpelthen. Folk i netop denne gruppe på facebook har aldrig nogensinde haft et helligt sted, hvor de måtte være fejlagtige. Dén side er deres frirum. Og så kommer hun dér og dikterer sundhed, og vil have, at vi skal have ondt af hende. Jeg beklager, men min sympati får hun ikke.


Jeg har før hørt om tynde kvinder, der føler sig set ned på, nu hvor kropspositivisme har fundet sin vej ud i lyset.

Så til dig, tynde kvinde... Du, der føler dig dårligt behandlet af os tykke, der elsker os selv... Til dig vil jeg bare sige: Jeg hader ikke dig, fordi jeg elsker mig selv.


Kropspositivisme er ikke had til tynde - men et budskab om, at vi alle sammen har lige meget ret til at være her. Det er meget enkelt.

Og hvis du, kære tynde kvinde, føler dig ramt af det budskab, så er jeg ked af det, men du har haft taletid. Nu må du give plads til os andre. Du bliver repræsenteret alle steder. I fjernsynet, på film, i ugeblade, overalt.

I film er den tykke pige altid med som humoristisk indslag. Hvis hun har en kæreste, er det aldrig helten. Der er langt mere sandsynlighed for, at det er det fjollede sidekick. Eller hvis vi hele filmen igennem har fulgt en mand, der fungerer som comic relief, som er uheldig og altid får lavet rod i den, så er der stor sandsynlighed for, at han på et tidspunkt i filmen har sex med eller bliver udset af en tyk kvinde. Og det bliver gjort på en hånlig, ej-hvor-er-han-altså-uheldig måde. Denne tendens ser jeg heldigvis et skift i efterhånden. Senest med netflix-filmen Sierra Burgess is a Big Loser. En film, hvor en tyk pige får lov til at være tyk, intelligent og forelsket i en quaterback. Som hun dog alligevel kun kommer i kontakt med, fordi hendes åleslanke nemesis giver hendes nummer til ham, for at lave en ond prank på ham.

Hvis en kvinde er tyk og står frem på den røde løber med et smil og en smuk kjole, er hun "modig". Jennifer Lawrence er i øvrigt tyk, hvis man spørger Hollywood.

Hvis en mand stolt står og udviser kærlighed til en tyk kvinde, er han et stort menneske, der accepterer hende på trods af hendes vægt.

Af en eller anden grund, er det blevet okay, at man kommenterer på en kvindes vægt, hvis den er over normalen. På samme måde må tykke kvinder ikke fejle overhovedet, for så er det vægtens skyld. Så er det ikke et spørgsmål om evner eller øvelse, så er det fordi hun er tyk og doven. Jeg har i årevis købt dén. Jeg har troet på den og sagt det samme til mig selv. Og jeg vil simpelthen ikke være med til det mere.


Så kære tynde kvinde... Jeg vil have lov at elske min krop uden dårlig samvittighed. Uden at skulle undskylde. Jeg har lige så meget ret til kærlighed, som du har. Jeg har lige så meget lov til at slappe af på sofaen en hel dag, som du har. Jeg har lige så meget lov til at bestille pizza, som du har. Jeg har lige så meget lov til at være nøgen og glad, som du har.

Vi alle sammen har LIGE MEGET ret til at være her, uanset hvor meget vi vejer.

Punktum.


40 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle