"Glædelig" jul

Julen er hjerternes fest. But what becomes of the broken hearted?

Jeg er ikke hjerteknust. Jeg er bare knust. Hvor egoistisk det end lyder, så føler jeg mig så træt og så kørt over, når jeg har været sammen med mennesker.

Jeg er i øvrigt begyndt ikke at kunne sove om natten. Men jeg forsøger stadig at stå op i ordenlig tid, så jeg har en chance for at kunne falde i søvn aftenen efter. Så jeg havner i det her underlige "søvnunderskudslimbo", og alle, der har prøvet det, ved, at det ikke er dér, man har mest overskud og energi.


Samtidig observerer jeg mig selv virke glad overfor min omverden. Jeg griner og laver jokes og danser til julemusik. Og så får jeg sådan en out of body-oplevelse, hvor det er som at se mig selv udefra. Jeg begynder at tænke ting som: "Det er da klart, at folk tvivler på, at du er depressiv, når du opfører dig sådan." Eller også adopterer jeg det, jeg frygter andre tænker, og bliver ramt af; "Er du nu også sikker på, du faktisk har en depression?"


Men så kommer jeg hjem. Og så er jeg uendeligt træt, fordi jeg har brugt energi, jeg ikke har, og fordi jeg har været på hele dagen. Og så bliver jeg ramt af denne her altoverskyggende ligegyldighed, hvor intet virker vigtigt eller værdifuldt. Heller ikke mig selv (ja, velkommen til mit hoved for tiden...). Men så ved jeg i det mindste, at den er god nok.


Jeg befinder mig i øvrigt et underligt sted, rent depressionsmæssigt. Fordi ofte hører man, at det hele er sort, og at man som depressiv aldrig tror, at man bliver okay igen. Og dér er jeg ikke. Jeg har en utrolig stålfast tro på, at det nok skal blive okay igen. Jeg har været her før. Jeg har faktisk været længere nede. Men jeg ved også, hvor meget tro på mig selv, jeg har haft så sent som i sommer. Det har jeg billedbeviser på, blandt andet her på siden :) Og jeg kan stadig huske, hvordan det føles at have det sådan, selvom det ikke er dér, jeg er lige nu. Så jeg skal nok nå derhen igen. Vildt nok, ikke?


Nå, men hele det her mindset, jeg render rundt med lige nu, er grunden til, at især julen er rigtig svær at gå igennem. Fordi det forventes, at du er glad i julen. Det forventes, at du er klar til at hygge omkring dine bedste mennesker, og at du får overskud af al den gode energi, der flyver rundt i luften. Og så sidder man dér. Og kan ikke se sig selv i noget af det, der forventes af én, mens man føler sig så utrolig forkert. Hvad skal man så stille op?


Ja, jeg ved det ikke. Men jeg havde brug for at udtrykke det.

En blog er en form for dagbog, sådan som jeg ser det. Og det her er lige nogle tanker, jeg dealer med i dag.


Ud over dét, så tvivler jeg på, at der kommer nyt indlæg inden jul.

Så tusind tak fordi, du læser med, og glædelig jul til alle ;)

Og hvis du ikke har det glædeligt, så vid at du ikke er alene - og at det er okay. Det kommer du over på et tidspunkt, præcis ligesom jeg gør.


Indtil da får du et par julekatte-memes. Måske det hjælper.


13 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle