Et præventionseventyr

Da jeg var 14 år gammel, tog jeg min første p-pille. Det skyldtes delvist et slip-up med min daværende kæreste, og delvist at jeg havde voldsomme smerter i forbindelse med min menstruation. Der skulle gå 10 år, før jeg gik af pillerne igen.


I de 10 år opdagede jeg, hvor ualmindeligt almindelig prævention er. Når man møder et nyt menneske... Tilfældigt. Eller når man som jeg vælger at gå af p-pillen, og skal ud og søge ny form... Hvorfor er det så så meget op til kvinden, at være dækket ind på præventions-kontoen?

Kvinder kan vælge imellem p-piller, minipiller, p-ringe, p-plaster, p-stav, p-sprøjte, femidom, kobberspiral, hormonspiral, pessar...

Mens en hurtig google-søgning afslører, hvad jeg allerede godt vidste: At mænd har to muligheder for prævention. Den første er sterilisation, som måske nok er en anelse drastisk. Og så kondom, der har visse store fordele. Det er hormonfrit, og det er sikkert i forhold til sexsygdomme, og naturligvis i forhold til graviditet (duh). Men mange (mænd) kan ikke lide det, fordi det fjerner lidt af følsomheden. Og hvor er det altså også bare nedern, at man skal stoppe op midt i akten og tage sådan en usexet ting på... Øv, øv, øv. (Jeg håber, sarkasmen skinner igennem).

Så mange kvinder tager p-piller, for at gå udenom kondomet. Jeg har hørt historier om mænd, der direkte beder om det. Og som ikke vil have sex med hende, før hun "har fået styr på det".


Det der med hormonerne, er der en grund til, at jeg nævner. Ser du, p-piller virker, fordi de indeholder ethinylestradiol (et kunstigt østrogenlignende hormon) og gestagen (er kunstigt progesteronlignende hormon). Sammen virker de ved at forhindre ægløsning, fordi de blokerer for dannelsen af de overordnede kønshormoner. Uden de overordnede kønshormoner kommer der ikke ægløsning i æggestokkene. Samtidig påvirker p-piller slimhinden i livmoderen på en sådan måde, at et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig. Så der er en del hormoner indblandet i p-piller.

Der er den klassiske historie om den mandlige p-pille, der blev taget af markedet næsten lige så hurtigt, som det kom ud. Det gjorde de, fordi der var visse bivirkninger ved den, pga hormonerne. Vi snakker depressive tendenser, humørsvingninger, akne, hovepine, kvalme, mavesmerter osv. Bivirkninger, som der også findes ved den "almindelige" p-pille til kvinder. Men dét kunne man jo ikke byde mænd... Til gengæld har man ikke lige fundet en løsning på, at p-pillen til kvinder fx øger chancen for blodpropper.

I Politiken bragte man resultaterne af en undersøgelse, der blev lavet på 476.000 kvinder gennem 8 år. Inden undersøgelsen gik i gang undersøgte man, om kvinderne havde hang til psykiske problemer - dem, der havde, blev sorteret fra. Vi havde altså at gøre med psykisk stærke kvinder. Så gav man dem en eller anden form for hormonel kontraception, som for eksempel p-piller. "I alt var der i perioden 6.999 selvmordsforsøg og 71 gennemførte selvmord blandt alle kvinderne. Men langt oftere blandt de kvinder, der var begyndt at tage hormonpræventionen.

Forsøg på selvmord er langt hyppigere, især blandt de unge kvinder, hvor de ses hos fire per 1000 per år, altså knap 0,5 procent om året. Alligevel var der altså en tredobling i antal gennemførte selvmord og mere end en fordobling i antal selvmordsforsøg i gruppen af kvinder, der begyndte på hormonel kontraception."

Vi kvinder sætter altså bogstavligt talt vores liv og velvære på spil. For at mænd ikke skal tage et kondom på. Fordi det ikke føles "lige så godt".

Synes I stadig, det er helt fair?


Personligt gik jeg jo af p-pillerne for at undgå hormonerne. Simpelthen fordi, jeg har en hang til depression (mm). Og der var jo ingen grund til at udfordre sig selv mere end højst nødvendigt.

I fire-fem måneder har min kæreste og jeg så brugt kondom. Det har været interessant at være helt "ekstra hormon"-fri. Jeg har haft ret mange smerter i forbindelse med menstruationen, men det har på en eller anden måde været okay. Det er svært at sætte ord på.


I dag har jeg så været ved gynækolog, for at få en hormonspiral sat op. Det valgte jeg efter undersøgelse på nettet og en snak med egen læge. Hun fortalte mig, at der næsten ikke er nogle hormoner involveret i en spiral, og at hun altid ville anbefale det. Så det virkede som det rigtige valg.

Jeg tror, at jeg ville være okay med at klare den med kondom i nogle år, indtil vi er klar til at få børn. Men jeg kunne også se, at vi var dårlige til at styre det, og at jeg havde brug for en sikkerhed. For hver eneste måned krydsede jeg fingre for, at jeg fik min menstruation.

Problemet er nemlig, at hvis kvinden bliver gravid, er det hende, der står med det hårde arbejde. Hvad end man beslutter sig for at beholde barnet, eller at få en abort. Det går ud over hendes krop.

Jeg er så uforstående overfor, at man ikke vil bruge kondom. Jeg fatter simpelthen ikke, at ABORT, GRAVIDITET og SEXSYGDOMME vejer lige så tungt som DET FØLES LIDT MINDRE GODT PÅ PIKKEN. Det forstår jeg simpelthen ikke. Altså overhovedet. Hvis nogen kan forklare mig det, så er de velkomne til at prøve.


Under alle omstændigheder valgte jeg at få en spiral, fordi jeg havde brug for den ekstra tryghed. Jeg stoler med andre ord ikke på mig selv, når min libido styrer mig.


Jeg tror, at alle vi kvinder hurtigt kan blive enige om, at det der med at være ved gynækolog ikke er den fedeste oplevelse i verden. Man ligger dér helt blottet på briksen, med benene i de der stolper, og får at vide at man lige skal komme lidt tættere på. Og man vil gerne være så ren og lugtfri som muligt. Og det hele er meget mærkeligt. Et fremmed menneske (jeg har prøvet både mand og kvinde) der roder rundt og undersøger og.. Uha, det er akavet. Samtidig ved jeg jo også godt, at gynækologen ikke laver andet hele dagen. Og at det er hurtigt overstået. Så jeg gør, hvad der skal til, og kommer altid fint igennem det.

Men i dag... Jeg havde på forhånd fået at vide, at det kunne gøre lidt ondt, men at det ikke var så slemt. Klip til mig, der ligger i stolen med begge ben i vejret og i bogstavligste forstand råber af smerte. Og bagefter undskylder for det. For jeg ønskede ikke at være dramatisk. Men det gjorde simpelthen så ondt. Hun havde allerede bedøvet mig, men valgte at give mig mere lokalbedøvelse, når nu jeg reagerede sådan.

"Hos nogle få gør det mere ondt end hos andre, og det lader til, at du er en af dem." Super...

Jeg fik det varmt. Jeg blev svimmel og dårlig. Og så havde jeg enormt meget lyst til at græde. Men det gjorde jeg dog alligevel ikke. Før jeg kom ud af lokalet. Inden jeg gik, fik hun lige sagt til mig, at jeg måske kunne have smerter her til aften og måske i morgen.

Det var mange måske'er i samme sætning. Især når man tænker på, at jeg har været i smertehelvede, siden jeg kom hjem.

Det var en rigtig voldsom oplevelse for mig. Jeg græd en times tid efter, jeg kom hjem. Ikke fordi det gjorde ondt, men fordi oplevelsen var et chok. Jeg havde vitterligt ikke regnet med, at det ville gøre så ondt. Nu sidder jeg med varmepude og glæder mig til, at det er overstået.

Jeg fortryder ikke. Men jeg synes godt nok, det er meget, jeg går igennem, for at være fri for det satans kondom (og for min egen tryghed, ja ja ja...).

Jeg synes også, det er vigtigt at fortælle, at jeg ikke skriver noget at det her, for at være nedladende overfor dem, der bruger p-piller eller nogen anden form for prævention, for den sags skyld. Jeg skriver altid ud fra mig selv, og jeg har bare opdaget, at p-piller ikke fungerer for mig. Men din krop er din, og du skal gøre, hvad der er bedst for dig, og hvad du har lyst til. Det er helt op til dig at finde ud af, hvordan du bedst passer på dig selv.


Nu vil jeg lægge mig i fosterstilling og håbe, at kufferten på mirakuløs vis pakker sig selv. Vi skal nemlig til Paris i morgen.

Hvad er det der timing for noget?

59 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle