Er kropspositivisme kun for tykke kvinder?

Kort svar: Nej!

På samme måde som feminisme er en kamp for alle kvinders rettigheder, er kropspositivisme en kamp for alle kroppes ret til at eksistere. Også mandlige kroppe. Også handicappede kroppe. Og gamle kroppe. Og farvede kroppe. Kropspositivismens mantra lyder, og har altid lydt: "Alle kroppe er gode kroppe". Og det var altså ALLE. På tværs af kønsidentitet, etnicitet, alder, evner og størrelse. Naturligvis.


Jeg hørte en podcast den anden dag, hvor de sagde, at det nærmest var blevet et nyt ideal at være tyk, fordi ellers kunne man ikke være en del af bodypositivity. Og jeg beklager, men det passer simpelthen ikke. Men det er forståeligt, hvis det er dét, du tænker. For det er langt oftere tykke kvinder, vi ser, når der snakkes om #bodypositivity... Så selvfølgelig tænker du det. Det er bare ikke sandt.


Lad os dykke ned i, hvorfor det så er netop tykke kvinder, vi ser.

Mit bud er, at det handler om frigørelse.

Det handler om, at det oftest er kvinder, der går gennem livet og får at vide, at de skal se anderledes ud. Vi bruger såååå mange af vores vågne timer på at tænke på, hvad vi bør spise, hvornår vi bør spise det, hvad vi skal gøre, før vi "må" spise det, om vi har fortjent den kage, om vores lår er for store, om vi går med makeup, hvor meget makeup vi går med, om vi er gode til at lægge en flot makeup, om vi kan gå i det rigtige tøj osv, osv. Og det er altså især tykke kvinder, der bliver ramt af de negative tanker, fordi det jo er dem, der ikke umiddelbart har en hylde at ligge på. De går igennem livet og tror, at de skal ændre alt ved dem selv, før livet må eller kan begynde. Før de har ret til at eksistere.

Og så sidder man en dag og scroller på instagram, og kommer forbi et billede af en tyk kvinde, der smiler så sandt og ægte, at man ikke kan undgå at lægge mærke til det. Hun sidder dér med dellerne ude - i bikini - og smiler. Som om hun allerede var tynd og lykkelig. Hvad fanden foregår der.. Og hvad er det der hashtag?

Pludselig vrimler det med glade kvinder, dansevideoer, hvor alt ryster og blævrer. #donthatetheshake. What? Men jeg har jo hele mit liv lært, at jeg netop skal hade alt det, der ryster... Hvad sker der?


Jeg startede med at sige, at jeg tænkte, det handler om frigørelse. Det siger jeg, fordi det var min egen oplevelse af det. Kropspositivisme var et community af folk, der gav mig lov til at eksistere i den krop, jeg har. Og det var enormt befriende.


Jeg tror ikke, vi ser så mange tynde kvinder, der spreder det kropspositivistiske budskab, fordi tynde kroppe ikke får øje på det nær så hurtigt, som tykke kroppe gør. Tynde kroppe må jo allerede gerne være her.


Der er mange grunde til at være imod tykke kroppe. Ingen af dem er særlig gode. Jeg vil gerne lige til slut snakke om én af dem. For jeg kan allerede nu høre et kor, der råber: "Jeg tænder altså bare ikke på tykke kroppe"... Okay. Det er fair nok. Men inden du bare accepterer den virkelighed, så lad os lige se på den tid, du lever i.


Der var engang, hvor tykke kroppe var the shit. Det var de blandt andet, fordi det betød, at de havde råd til mad, og at de havde bønder til at klare det hårde, fysiske arbejde. På den måde blev en kvindes kropsform et tegn på et godt, trygt og rigt liv. Altså noget, der var ønskværdigt for de fleste. Det er det i øvrigt stadig (am I right?).

I dag er det de mennesker, vi ser på film, i blade, i tv osv, der har det her ønskværdige liv. Og lad os være ærlige, langt de fleste modeller, skuespillere osv, har den slanke kropsform. Desværre fordi, de nærmest ikke bliver lukket ind i Hollywood, hvis de ikke har dét. Det er en ond spiral. Under alle omstændigheder, er det er nu dét, der er den ønskværdige krop.


Indtil Kim Kardashian for nogle år siden kommer ind i billedet med sine store bryster og brede numse. Målet for den perfekte kropsform ændrer sig i takt med, hvem der er rig og berømt, og nærmest ligeså ofte som moden på tøj gør.

Så når de kære mænd absolut vil have en bestemt kropsform, er det blot fordi de er ligeså hjernevaskede som alle andre. Se på kunsten. Se på alle de kvinder med bølger og buler og smukke, runde kurver, der er blevet malet og portrætteret gennem tiden... Hvis dét ikke siger noget om, hvordan skønhed har ændret sig gennem tiden, så ved jeg ikke hvad.


Hvis vi evigt og altid sigter efter at se "rigtige" og "perfekte" ud, så bliver vi aldrig færdige. For det ene øjeblik er en trænet krop med sixpacks the shit, og det næste er det Kim, der dikterer. Og du kan umuligt være begge dele.


Min pointe er: Do you. For det er du allerbedst til.

Fiercedom, honey! (I've always wanted to use that spell).

(Og ja, der er point, hvis du forstår begge referencer <3)

123 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle