Er det ikke sådan kærlighed føles?

CW: Psykisk vold, emotional abuse


Jeg er nødt til at skrive om det her. Det virker måske udleverende - og det er det måske også. Men en voldsudøver har ikke fortjent din stilhed. Så nu får du det hele.


Jeg er nødt til at skrive om det, fordi det er så uendelig vigtigt - for det første at bearbejde det - og for det andet, at der ikke sidder nogen derude i samme situation, som ikke ser sandheden i øjnene.

Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på alle de ting, jeg accepterede som kærlighed. Når jeg tænker på alle de undskyldninger, jeg gav for ham. Når jeg tænker på, at jeg har forsvaret mig overfor bekymrede stemmer, der ville hjælpe - og dermed også har forsvaret ham. Det er især en følelse af, at blive dybt manipuleret, der har været altoverskyggende i det her. Men jeg føler mig samtidig både stærkere og klogere nu.


Da det stod på, kæmpede jeg med at indse, hvad der foregik. Så jeg ved godt, at det er svært og forvirrende. Men hvis du lige nu sidder i denne her situation, så er der en del af dig, der godt ved det. Helt inderst inde, ved du godt, at det ikke er godt for dig at være sammen med det her menneske. Og du må ikke gå med det alene. Du er ikke alene, og hvis du overhovedet har brug for det, må du altid række ud til mig. Uanset hvor lang tid siden, det er, at dette indlæg blev lagt op. Du er ikke alene. Punktum.


Jeg har svært ved at vide, hvor jeg skal starte, når jeg skal forklare, hvad der skete. Det kan virke så langt ude nu, at jeg overhovedet lod det ske. Og for udefrakommende kan det nok synes som om, jeg "bare" skulle tage mig sammen". Men der er en grund til, at hende, der bliver slået, laver undskyldninger for ham og bliver der. Der er en grund til, at vi finder os i at blive behandlet så dårligt.

Jeg er aldrig blevet slået. Jeg kender ikke til fysisk vold, og det håber jeg aldrig nogensinde, jeg kommer til. Men jeg kender til psykisk vold. Og det er dét, jeg gerne vil fortælle om i dag.


Hvad betyder psykisk vold?

På de mange sider, jeg har fundet om emnet, er der visse ting, der går igen. Nogle sider skriver mere eller mindre om disse ting, men det omhandler altid det samme.

Ydmygelse, både offentligt og privat. Manipulation. Kontrol. Og isolation.

For mig var det blandt andet en liste med 21 punkter, som fik mig til at indse, at jeg skulle væk. Det skræmmende er, at jeg til at starte med kun genkendte 4-5 stykker på listen. Med lidt hjælp fik jeg øje på næsten dem alle, og nu har jeg svært ved at forstå, at jeg ikke altid kunne se dem tydeligt.

I bagklogskabens lys vil jeg sige, at kan man se bare én af disse, bør man genoverveje sit valg af partner, men lad nu dét ligge.


Dét, som voldsudøveren er ekspert i, er netop at få dig til at tvivle på din egen opfattelse af virkeligheden. "Jeg driller dig jo bare, du ved godt, jeg ikke mener det."

Husk, at det altid bør være okay at sige; "Det kan godt være, det var sjovt for dig, men det rammer et ømt punkt hos mig, så vil du ikke være sød ikke at drille mig på den måde igen?" Enhver, der holder af dig, vil gerne respektere de grænser, du sætter op.


De 21 punkter, som beskriver, hvordan en psykisk voldsudøver opfører sig, lyder:

  1. Ydmyger dig

  2. Taler konstant ned til dig

  3. Hyperkritisk af dig og dine handlinger

  4. Nægter at kommunikere

  5. Ignorerer eller ekskluderer dig

  6. Utroskab

  7. Provokerende opførelse med det modsatte køn

  8. Bruger sarkasme eller en har en ubehagelig stemmeførelse

  9. Urimelig jalousi

  10. Ekstrem humørsyge

  11. Laver onde jokes eller gør grin med dig konstant

  12. Siger: "Jeg elsker dig, men..."

  13. Siger ting som: Hvis du ikke ____, så vil jeg ____."

  14. Dominerende og kontrollerende

  15. Tilbageholder kærlighed

  16. Guilt trips - giver dig skyldfølelse

  17. Får alt til at være din skyld

  18. Isolerer dig fra venner og familie

  19. Bruger penge til at kontrollere dig

  20. Ringer eller skriver konstant, når du ikke er sammen med dem

  21. Truer med at begå selvmord, hvis du går

Vi har altså at gøre med et menneske, hvor intet, du gør eller siger er godt nok. De kræver hele tiden mere af dig. Mere kærlighed, mere opmærksomhed, mere tid. "Du giver mig en følelse af, at du ikke vil se mig, når du siger, at du gerne vil se dine venner uden mig."

Samtidig med dét, får de sneget små bemærkninger ind, som nedgør dig. "DU giver mig en følelse af..." Det er DIG, der fejler. Det er dig, der er urimelig i dine behov og dig, der er den forkerte i situationerne.


Med tiden får du bygget et billede op af dig selv, som et menneske, der kun kan fejle, og som aldrig er god nok. Og at du i øvrigt har fortjent den kritik, du får. Det er naturligvis din egen skyld.


Hvordan ser psykisk vold ud i praksis?

Lad os tage udgangspunkt i nogle lidt mere håndgribelige eksempler.

Følgende er et udpluk, fra et skænderi, jeg havde, med min daværende kæreste. Alle billeder i dette indlæg er i forbindelse med samme skænderi.


Jeg vil gerne lige forklare, hvorfor jeg har valgt at inddrage screenshots på denne måde. Det er egentlig meget simpelt. Nogle gange kan man fortælle i så mange detaljer, som overhovedet muligt, og der vil stadig sidde nogle tilbage og sige, at det er overdrevet. Noget, man har fundet på. Det er det ikke. Det her er sket i virkeligheden. Og det havde jeg nok bare brug for at dokumentere.

Jeg prøver ikke at hænge ham ud, og har derfor anonymiseret samtalerne. Men det kan nok ikke undgås helt, når jeg nu vælger at skrive dette indlæg.

Jeg synes dog, det er vigtigt, og jeg har brug for at forklare med mine egne ord, hvad det var, der skete. Ikke kun i denne her situation, men igennem hele forholdet.


Situationen er den, at jeg har spurgt, om det vil være okay, at jeg tager hjem til mig selv og er sammen med min veninde den aften. Ja, egentlig kan I ligeså godt få starten med...

Allerede her ser jeg mig selv være brudt ned. Jeg spørger om lov til at tage hjem til mig selv. Og ikke på sådan en "Håber det er okay"-måde. Men på en undskyldende, næsten beklagende måde. Jeg ser også mig selv imødekomme, at mit behov kan starte en lavine, ved at sige, at vi kan ses om aftenen. Håbet var, at det på den måde ikke ville være et problem.

Vi udveksler tre beskeder mere. Han udtrykker, at han føler sig valgt fra over Sofie, fordi jeg gerne vil se hende på en dag, hvor jeg har det svært, fremfor at læne mig op af ham. Jeg siger, at jeg forstår ham, men at det slet ikke er min mening, og pointerer, at jeg jo netop siger, at jeg gerne vil se ham bagefter. Og så bryder helvede løs:

Punkt nr. 2: Taler konstant ned til dig ("Du fatter ikke, hvad dine handlinger gør.")

Punkt nr. 3: Hyperkritisk af dig og dine handlinger

Punkt nr. 4: Nægter at kommunikere ("Ses.")

Punkt nr. 8: Bruger sarkasme eller en har en ubehagelig stemmeførelse (Det er over tekst, men jeg er sikker på, du forstår...)

Punkt nr. 9: Urimelig jalousi (på min veninde)

Punkt nr. 10: Ekstrem humørsyge (det var okay for to minutter siden)

Punkt nr. 15: Tilbageholder kærlighed (alt kærligt er forsvundet her)

Punkt nr. 16: Guilt trips - giver dig skyldfølelse ("Tak for at efterlade mig alene igen." - "Du sårer mig så dybt".)

Punkt nr. 17: Får alt til at være din skyld

Punkt nr. 18: Isolerer dig fra venner og familie (et naturligt resultat af denne opførsel er, at jeg ønsker at undgå denne her reaktion, hvilket betyder, at jeg ser mine mennesker mindre og mindre).


Og det her er kun begyndelsen. Dette skænderi varede ved i fire timer over tekst. En anden del af samtalen så således ud (jeg har sprunget lidt i det, fordi... fire timer):

Jeg har valgt at tage det her med, fordi det er et billede af, at jeg virkelig kæmper. Jeg står op for mig selv, men forsøger at forholde mig kærlig overfor ham, selvom det ikke er det samme, jeg bliver mødt med. Jeg udtrykker også, at jeg heller ikke ligefrem er på toppen lige nu, men lægger samtidlig ikke løsningen over på ham. Og så prøver jeg at snakke fornuft, mens jeg forsvarer mig. Det bliver dog meget hurtigt brugt imod mig, ved at sige, at jeg "hele tiden får det til at handle om mig selv."


Er du klar til punkt. nr. 13? "Siger ting som: Hvis du ikke ____, så vil jeg ____.""

Igen springer jeg faktisk en del i samtalen, hvilket er svært, fordi jeg gerne vil give så autentisk et billede på situationen som muligt, samtidig med, at jeg ikke ønsker, du skal bruge fire timer på at læse det her :)

Men det, der tydeligvis sker, er, at der bliver truet med meget ubehagelig adfærd i et forsøg på, at få mig til at makke ret. Da det så ikke virker, skiftes der taktik, og der bliver kørt på med hyperkritik af mine handlinger. Det beskrives nærmest som, at jeg er det mest modbydelige menneske i verden, der er fuldstændigt blottet for empati. Og mange ting må du kalde mig. Men uempatisk er ikke én af dem.


Samtalen fortsætter, mens jeg forsøger at holde mig rolig og pædagogisk. Det sidste, jeg ønsker er, at være kold. Samtidig er det her ikke mit første forhold, hvor jeg føler mig isoleret fra mine venskaber og min familie, og jeg sætter derfor min fod rimelig hårdt ned overfor det.


De næste tre billeder, vil jeg gerne lige forklare på forhånd, så du kan lægge mærke til, hvad det er, der sker...

"At least I know, where I stand." Det er vist én af de første sætninger, man lærer, når man begynder at udvikle sin manipulation. For nu er det meningen, at jeg skal sige "nej nej, sådan er det slet ikke, det mente jeg ikke..."

Lige bagefter bliver sympatikortet spillet. "Jeg hader mig selv."

Og så bevæger vi os straks tilbage til kritikken... "Du griber mig ikke." på billede 2.


For én, der står midt i det, går det simpelthen så hurtigt, at man ikke kan følge med. Man bliver revet rundt i samtalen, mister styrringen og bliver stille og roligt villig til at give slip på sine egne behov, fordi det hele er forvirrende, og man egentlig bare gerne vil se en ende på samtalen. Denne dag var jeg dog rimelig over it. Jeg var klar til at gå fra ham på det her tidspunkt. Netop fordi, jeg har stået i noget lignende før og nægtede at ende dér igen. Så jeg forsvarede mig fortsat.

Er du klar til punkt nr. 12? "Siger: "Jeg elsker dig, men...""

Det her er ordret "Jeg elsker dig, men..." Jeg vil gerne pointere, at det ligeså vel kan være et "Du er dejlig, men du snorker simpelthen så meget." Eller et "Vi kan godt blive kærester, du skal bare lige tabe dig 5 kg først." Hvis du nogensinde er ude for noget lignende... Løb.


Men hvordan er det så meningen, at man skal reagere på et "jeg elsker dig, men..."? For det her er naturligvis også et utroligt manipulerende kort at spille.

Jo, det er nok noget med, at man skal sige "Jeg elsker også dig, jeg vil ikke have, du går, jeg vil gerne ændrer mig for din skyld, sådan må du ikke se mig..." osv, osv.

For det handler om, at de har ret, og du tager fejl. De er den kloge, de har regnet situationen mere ud end du har, og du har ikke noget at skulle have sagt. I deres optik, naturligvis.


Kort og godt: Det handler om kontrol.


Som en afslutning på det her skænderi, får du lige de sidste beskeder, der blev udvekslet. Læg mærke til, at det tidligere er blevet slået fast, at han har en frygt for, at han vil mig mere, end jeg vil ham. Det er enormt snedigt, at implementerer det i et forhold, hvis man ønsker at manipulere den anden. For det betyder, at jeg nu fremover skal kæmpe ekstra, for at bevise, at det ikke passer. PLUS, at han kan smide det direkte ind i mit ansigt, i situationer som dette, hvor jeg ikke gør, hvad han ønsker, for på den måde at give mig dårlig samvittighed.

Jeg tog hjem til ham med en intention om at gå fra ham den dag. Jeg mødte en opløst mand. Det ene øjeblik græd han, så han næsten ikke kunne snakke. Det næste skældte han mig ud, og sagde ting som, at så måtte jeg bare skride, og at han ikke ville have noget med mig at gøre. Han kaldte mig nogle meget ubehagelige ting, og når jeg begyndte at forsvare mig, skældte han mig mere ud og sagde, at jeg ikke skulle få det til at handle om mig selv igen. Når jeg begyndte at græde, trøstede han mig. For det er jo sådan, de holder fast på dig. Hvis der ikke var enorme mængder kærlighed involveret i relationen, ville intet menneske nogensinde finde sig i at blive behandlet og snakket til sådan.


Men når jeg så var faldet ned, og han havde trøstet mig, så brugte han det imod mig som bevis på, at han i hvert fald godt kunne lægge sig selv til side, når jeg havde det svært, og hvorfor jeg ikke gjorde det samme for ham.


Jeg begyndte at pakke mine ting den dag. Men det sekund, han fornemmede, at jeg havde tænkt mig at gøre alvor af det, greb han min hånd. Tårerne stoppede, og vreden forsvandt fra hans stemme. Han var klar til at snakke om det nu og finde en løsning. Ville jeg ikke nok blive og snakke om det hele med ham? Vi havde nok bare misforstået hinanden...


Og selvom jeg nægtede til at starte med, og prøvede at holde fast i min beslutning, så blev jeg alligevel.


To en halv time senere, sendte han mig så beskeden "Jeg elsker dig." Fordi det var mere behageligt at skulle skrive på messenger næste gang, hvis det var en rar besked, der lå nederst. Derfor ved jeg også ca., hvor lang tid skænderiet endte med at vare. Seks en halv time i alt.


Det her var én dag. Vi var sammen i tre måneder. Det blev en underlig joke imellem os, at vi altid skændtes om fredagen. "Days without accidents: 0". Men ofte var der også problemer indimellem. Netop fordi billedet af, at jeg ikke gjorde noget rigtigt, skulle vedholdes.


Hvorfor bliver man?

Når der ikke var skænderier, var tonen meget den, at vi endelig havde fundet hinanden. At vi var perfekte for hinanden, og at det var os imod verden. Det var meget "vi"-sprog. Og det i sig selv var en tryghed, som jeg savnede, og som jeg frygtede, at jeg ikke ville få igen, hvis jeg gik fra ham. Især fordi, jeg jo "ikke kunne gøre noget rigtigt".


Himmel eller helvede. Sådan føltes det meget, at være sammen med ham.


Jeg faldt over nogle beskeder, han skrev til mig efter det skænderi, som du lige har set billeder fra. Og jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til nogle ting, som jeg ikke så dengang, jeg modtog dem.

For det første ser jeg, at han er klar over, hvad han gør.

For det andet ser jeg, hvorfor jeg blev så længe. For pludselig bliver der lovet nogle ting, som jeg har brug for. "Det skal ikke være et spørgsmål om vores forholds fremtid, hver gang vi skændes." - "Jeg vil gøre, hvad der står i min magt for at blive bedre til vores konflikter..." Der er endda ros. "Du er så god for mig." ...Og dog.

"Jeg har vidst fra starten af, at du ikke er fejlfri." - "Jeg vil dig med alle dine fejl og mangler." Umiddelbart lyder det sødt, ikke? Men lyder det også sødt, når man lægger de hyperkritiske tendenser oveni? Det synes jeg faktisk ikke. Sætningen kunne sagtens stoppe med "Du er så god for mig" punktum. Men der skulle lige smides et lille "selvom" ind.


Det her med at se på tingene med nye briller, har i øvrigt været meget gennemgående, efter jeg gik fra ham. En følelse af at genleve det hele, men fra sidelinjen.

Jeg har så mange gange tænkt på en situation, og undret mig over, at jeg fandt mig i det eller at jeg ikke så det, som det faktisk var. Det er skamfuldt i sig selv.


Som sagt, nåede han igennem næsten alle punkter på listen (jeg husker aldrig, at penge var et problem imellem os (punkt nr. 19), og så vidt jeg ved, var han ikke utro (punkt nr. 6)).


To gange truede han mig med, at han måske ville begå selvmord, hvis jeg gik (punkt nr. 21). I andre ord. "Jeg kan ikke garanterer for, hvad jeg gør. Jeg har lyst til at gå ud foran en bil." osv. Og det er ALDRIG okay.

Af dét har jeg lært, at hvis du står med et menneske, der truer med selvmord, kan du gøre én ud af to ting:

Enten tror du på personen, og i så fald skal du ringe til politiet og forklare situationen.

Eller også tror du ikke på personen, og så skal du genkende, hvor fuldstændigt manipulerende, det er, at sige, at de ikke vil leve, hvis du forlader dem. Det efterlader dig nemlig kun med valget om, at du bliver eller får deres død på samvittigheden. ALDRIG OKAY.


kvindekrisecentre tager de imod kvinder, der har været udsat for psykisk og/eller fysisk vold, og som ikke ved, hvor de ellers skal gå hen. Og der findes mandecentre, der gør det samme. For naturligvis sker det her også for mænd. På disse kvindecentre er mænd ikke velkomne. Der er sikkert.


Jeg håber, at mine erfaringer kan bruges til noget. At det kan give noget forståelse for, hvad en person i denne situation kan opleve. Eller at det kan åbne dine øjne, hvis du selv er fanget af en psykisk voldsudøver. Du er ikke den første, og du bliver ikke den sidste, men det behøver ikke at være sådan her, du skal leve dit liv. Du fortjener virkelig bedre, uanset, hvad de vil have dig til at tro. Og det ER muligt at gå.


Virkelig.



Her er et par nyttige links, hvis du vil vide mere:


Socialfaglig definition af psykisk vold (Dansk)

Signs of emotional abuse

How to identify and cope with emotional abuse

64 signs of mental and emotional abuse

211 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle